Præhospital

Kraftigt fald i antallet af anerkendelser af udenlandske ambulancereddere

Efter en markant stigning i 2024 faldt antallet af udenlandske ambulancefolk, der fik deres uddannelse anerkendt i Danmark, markant i 2025. Styrelsen for Patientsikkerhed gav anerkendelse til 11 ambulancebehandlere og paramedicinere mod 67 året før. Samtidig steg antallet af afslag, mens flere udenlandske brandfolk fik deres uddannelse anerkendt.

Præhospital

Nyt Præhospital skal samle ambulancer, lægevagt og AMK-vagtcentral i Region Østdanmark

Fra 1. januar 2027 bliver Region Hovedstadens Akutberedskab og Præhospitalt Center i Region Sjælland samlet i én ny organisation med navnet Præhospitalet. Den nye, selvstændige enhed får ansvar for blandt andet ambulancer, lægevagt, AMK-vagtcentral, akutlægebiler og patienttransport i hele Region Østdanmark. Samtidig venter et omfattende arbejde med at harmonisere de to regioners forskellige præhospitale tilbud.

Præhospital

Forskere vil bruge ambulancedata til at undgå unødige indlæggelser

Et nyt AI-baseret system skal hjælpe ambulancepersonalet med hurtigere og mere præcist at vurdere patienternes tilstand. Ifølge forskerne ser systemet ud til næsten at kunne halvere antallet af patienter, der fejlagtigt vurderes som alvorligt syge, hvilket kan reducere antallet af unødige indlæggelser og samtidig styrke patientsikkerheden.

  • Præhospital
    Der er flere steder i Nordsjælland, hvor ambulancerne mister mobilsignalet under transporten til hospitalet. Det skaber frustration blandt medarbejderne og gør kommunikationen med akutmodtagelserne vanskeligere, mener næstformanden i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K). Han opfordrer både teleselskaberne og regionen til at finde en løsning.
Fra arkivet – Brandvæsen
Brandvæsen

Beredskabschef: Brandfolk skal ikke dække retsomkostninger ved ulykker

Når brandfolk bliver involveret i trafikulykker som led i tjenesten, skal de ikke selv dække omkostningerne i forbindelse med en efterfølgende retssag. Det mener Fredericias beredskabschef, Kaj Petersen, på baggrund af en sag, hvor en brandmand fra Fredericia Brand & Redning i 2014 var involveret i en tragisk ulykke, der kostede en ældre bilist livet.

Brandvæsen

Undrer sig over brandvæsens udlån af autosprøjte

En tidligere brandmand undrer sig over, at en af Søllerøds autosprøjter i flere uger har været udlånt til Frederiksberg. Det svækker sikkerheden i den samlede Rudersdal Kommune, vurderer han, men det afviser beredskabschefen. Ifølge Beredskabsstyrelsens distriktsbrandinspektør er beredskabschefens udlægning af dimensioneringsreglerne imidlertid ikke helt korrekt.

Brandvæsen

Beredskab vil investere 50 mio. kr. i op til 12 drejestiger

Hovedstadens Beredskab har sendt en nye rammeaftale om indkøb af drejestiger i udbud. Udbuddet omfatter en samlet leverance af chassis og opbygninger af drejestigerne samt tilkøb af reservedele til drejestigerne. Det maksimale antal køretøjer, der kan anskaffes på rammeaftalen, er 12, og værdien af rammeaftalen anslås til 50 mio. kr.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

PreMed reducerer underskuddet på nordjysk ambulancekontrakt

I 2027 overgår PreMeds ambulancekørsel i Region Nordjylland til den svenske konkurrent Premedic, der tidligere på året vandt en udbudsrunde, hvor PreMed ikke afgav tilbud. Ambulancekontrakten i Nordjylland er da også fortsat tabsgivende for PreMed, der sidste år fik et underskud på 4,2 mio. kr. Det er dog næsten en halvering af underskuddet i forhold til 2024.

Præhospital

Københavns Brandvæsen: Region Hovedstaden taler usandt om ambulanceudrykning

“Region Hovedstadens akutchef, Freddy Lippert, taler usandt og fordrejer kendsgerningerne”. Tonen er usædvanligt hård, når chefen for Københavns Brandvæsens alarmcentral, Kim Jakobsen, skal kommentere akutchef Freddy Lipperts redegørelse for en konkret ambulanceudrykning, hvor en borger måtte vente i 34 minutter, før ambulancen var fremme. Freddy Lippert oplyser i redegørelsen, at han har undersøgt sagen – og at det var Københavns Brandvæsens alarmcentral, som var skyld i den forsinkede ambulance. Men ifølge Kim Jakobsen havde Freddy Lippert på det tidspunkt slet ikke undersøgt sagen, for hans redegørelse kom før, at Københavns Brandvæsen havde svaret Region Hovedstaden på, hvad der faktisk var sket i forbindelse med udrykningen. Ifølge Kim Jakobsen forsøger regionen at dække over sin egen fadæse.

Præhospital

Stormøder skal genoprette reddernes tillid til BIOS

BIOS vil i løbet af de næste 14 dage invitere de syddanske ambulancereddere til tre stormøder, hvor redderne kan få svar på de spørgsmål, de har. Møderne har til formål at genoprette genoprette tilliden mellem ambulanceredderne og BIOS, der skal overtage størstedelen af ambulancekørslen i Region Syddanmark fra 1. september 2015.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Svindelmistænkt vejhjælpsfirma er lukket ned

Den virksomhed, som mistænkes for at kapre vejhjælpsopgaver og opkræve en høj betaling hos kunderne, ser nu ud til at være lukket ned. Det sker efter, at politiet har oplyst, at man har rejst sigtelse mod tre personer i sagskomplekset. Virksomheden har drevet to hjemmesider, hvor der er angivet et falsk telefonnummer for blandt andet Falck, Dansk Autohjælp og forsikringsselskaberne.

Autohjælp

Falck får stor bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen

Falcks tavlevogne var ikke dimensioneret til at beskytte mod påkørsler. Og Falck vidste, at der var bilister, som kørte med mindst 110 km/t på de motorveje, hvor tavlevognene var indsat. Det er hovedårsagen til, at Falck i dag er blevet idømt en stor bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved to meget alvorlige ulykker, hvor tavlevogne blev påkørt.

Autohjælp

Millionunderskud i autohjælpsfirma

Den hårde kamp om det danske marked for autohjælp mærkes også hos DK Vejhjælp i Fredericia, der er en af de mindre udbydere af landsdækkende autohjælp i Danmark. I 2016 fik DK Vejhjælp et driftsunderskud på 2,7 mio. kr., og virksomhedens egenkapital er nu negativ. Noget bedre går det i moderselskabet DK Assistance, der fik vendt et underskud til overskud.

Fra arkivet – Politi

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politibetjent får erstatning efter Seest-katastrofen

En kvindelig politibetjent er netop blevet tildelt små 92.000 kr. i erstatning i forbindelse med Seest-katastrofen i 2004. Hendes radio løb tør for strøm under evakueleringsarbejdet, og hun var derfor ikke opmærksom på, at de øvrige politi- og redningsfolk trak sig væk fra området. Da fyrværkerifabrikken eksploderede, nåede hun at kaste sig ned bag en garage, men efterfølgende udviklede hun posttraumatisk stress.

Politi

Opsang fra politiet: Stop ego-kørsel efter færdselsuheld

Alt for mange bilister vælger at tænke på sig selv frem for den fælles sikkerhed, når de fanges i køer efter færdselsuheld. Sådan lyder kritikken fra Nordsjællands Politi. ”Ender du i en kø på motor(trafik)vejen, så skal du død og pine holde din plads i køen i stedet for at bevæge dig ud i nødsporet eller, endnu værre, at foretage en ulovlig U-vending. Vi gider ikke se på det”, skriver politiet i en opsang.

Politi

Regioner: Politifolk på alarmcentralerne afholder folk fra at ringe 112

Det er ikke kun politiet, som har problemer med den nuværende 112-ordning, hvor sundhedsfaglige 112-opkald modtages af politifolk på alarmcentralerne og derefter viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler. Hos regionerne oplever man således, at der er borgere, som ikke ringer 112 ved livstruende skader, men i stedet selv bringer patienten til sygehuset – tilsyneladende af frygt for, at politiet involveres.

Korte nyheder

Kort nyt

Jobannonce






Sponsorer














Man lader da ikke en by brnde













Facebook